_22 september

Mogens Dahl Koncertsal er en rå og imødekommende perle placeret midt på Islands Brygge i København – ikke langt fra Kraftvaerks egne lokaler på Njalsgade.

I år vil Mogens Dahl Koncertsal danne rammerne for Umbraco DK Festival, og du kan roligt glæde dig til en spændende dag i skønne lyse lokaler, og med lækker forplejning hele dagen igennem med alt fra lune croissanter, mættende sandwich, lækre kager, god kaffe, te og sodavand. Når det faglige arrangement går på hæld ca. kl. 17.00, så byder vi også på salte snacks, vin/øl og aftenbuffet.

Mogens Dahl Koncertsal ligger i en gammel bygning fra 1901, og var oprindeligt en staldbygning med tilhørende portnerbolig for Hertz Bogtrykkeri. I den nuværende koncertsal, hvor vi til Umbraco DK Festival skal nyde god forplejning, stod hestene opstaldet, mens vognene stod parkeret i det, der i dag er foyer, og hvor I vil blive registreret på dagen.

De to spor vil finde sted i det der senere blev henholdsvis garageanlæg og autolakervirksomhed for Amar’kansk Auto. Bygningerne har gennemgået mange forandringer, men det oprindelige udseende er bevaret og genskabt på bedste vis, og skaber en unik fusion mellem det rå og den varme imødekommenhed.

Det er uden tvivl, at vi glæder os til at byde jer velkommen til Umbraco DK Festival 2017 på Islands Brygge i København d. 22. september 2017.

Parkering

Der er mulighed for parkering lige udenfor koncertsalen til Københavns billigste p-takster

Offentlig transport

Bus 250S kører lige til døren (Kigkurren)

Metrostoppet Islandsbrygge ligger ca. 8 minutters gang fra koncertsalen

Vi har fantastiske sponsorer - husk dem og støt dem

Guld sponsorer
uCommerce Vokseværk Microsoft
Sølv sponsorer
Prosa Kruso
Bronze sponsorer
InboundCPH